Den 13. december 2022, efter en uge med tiltagende vækst af kugler på halsen, fik vores ældste dreng Albert (på det tidspunkt 6 år) konstateret leukæmi (T-ALL).
De næste par dage var voldsomme at tage ind og rumme. Albert havde ikke haft det dårlig forud for diagnosen, så det kom som et stort chok på os alle.
De første 29 dage af behandlingen var særlig hårde.
Albert havde blandt andet store problemer ved at gå og rejse sig. Vi måtte lægge hans madras på gulvet, fordi køjesengen, kom han hverken op eller ned af.
Det at se sit eget barn ændre sig så meget, så hurtigt, var skræmmende.
Men vi havde en grundlæggende tro på, at vi kunne være med til at påvirke hvordan de næste 2 års behandling skulle blive for Albert, og for os som familie. Flere greb blev taget allerede den første uge på hospitalet, og vi kunne med det samme mærke hvordan dette havde en positiv påvirkning på Albert, lillebror Herman og os to.
På tavlen inde på hospitalsstuen skrev vi TAKNEMMELIG FOR; med store bogstaver.
Her skrev vi ned hvad vi var taknemmelig for hver aften. Vi besluttede os også for at skrive ned nogle fokuspunkter, som vi kunne benytte som en rettesnor, på tavlen. Der stod; Være mere ude i naturen, spise et sundt og varieret kosthold, holde fast i kendte rammer og rutiner, opretholde en god søvn hygiejne, leg, fastholde sociale relationer og være aktiv. Dette var de syv overordnede faktorer vi troede på ville give os de bedste forudsætninger for, at komme så godt igennem forløbet som mulig.
Vi besluttet os også for at være åben og ærlig ovenfor venner, familie og lokalsamfundet i forhold til hvad vi havde behov for, og hvordan de hver især kunne være der for os. Blandt andet blev der etableret en ugentlig madordning, og udendørs ”gåtur legeaftale” arrangeret af forældrene i Alberts klasse.
Vi siger ikke at det altid har vært nemt, at motivationen ikke har manglet, eller at vi er lykkedes med vores strategi hver eneste dag.
Men jo oftere man gør noget, jo mere automatiseret og nemmere bliver det. Vi startet i det små. Liggende yoga i sengen, siddende fodbold og efter nogen tid, korte daglige gåture. Albert kunne mærke at han fik det bedre jo mere fysisk aktiv han var, og Albert har hele vejen selv været den største på driver til at holde sig i gang. Efter 6-7 måneder kontaktede vi Sport ’n’charity der tilbød Albert noget variation til hans nu daglige, lange gåture. Albert havde særlig udfordringer med sin balance. Øvelserne har virkelig gjort meget for Albert hvad det angår. Det er vi meget taknemmelig for.
Albert er over halvvejs i sin behandling.
I 482 dage har vi haft fokus på at tage valg der er 1% bedre end gårsdagens valg. Små skridt der sender os i retning af den fremtid vi ønsker at skabe for børnene og for os selv. Vi forsøger at gøre det i børnehøjde, med fokus på leg og konkurrence. Her passer øvelserne fra Sport ’n’charity godt ind.
Albert har det for det meste godt.
Han er nu næsten fuld tid i skole og er til fodboldstræning 2 gang om ugen. Det havde vi ikke troet da vi fik diagnosen. I et kort øjeblik føltes det som om livet stoppede med beskeden. Det gjorde det på ingen måde, og heldigvis. Vi skulle få lov til at mærke livet på en ny måde.
Vi som alle andre ved intet omkring fremtiden.
Det eneste der kan påvirke fremtiden, er vores tanker og dermed følelser omkring den. Vi er taknemmelige for hver dag vi får med Albert og Herman.
