Forskning

Abstract – Resumé

Formål: Dette studie undersøger børnekræftoverleveres og deres forældres oplevelser med at deltage i en kombineret fysisk og social aktivitetsintervention under behandlingen, herunder hvordan både børn og forældre opfatter fysisk aktivitet efter endt behandling.

Design: En procesevaluering baseret på semistrukturerede interviews.

Metoder: Ved hjælp af en kriteriebaseret udvælgelsesstrategi blev 18 danske børnekræftoverlevere (11–18 år) og deres forældre interviewet fra september 2019 til maj 2020. Dataanalysen anvendte en induktiv tematisk tilgang med fokus på betydningsskabelse.

Resultater: Tre temaer fremkom:

1. At være fysisk aktiv under indlæggelse

2. Jævnaldrende som motiverende faktor

3. Fysisk aktivitet efter behandling

Under indlæggelsen var den daglige motivation til at være fysisk aktiv afhængig af barnets daglige velbefindende – herunder hvorvidt der var bivirkninger fra behandlingen. Raske klassekammerater gav afledning, mindskede ensomhed og fremmede en følelse af normalitet hos de indlagte børn.

For de fleste overlevere var deres raske jævnaldrende en vigtig kilde til motivation for at være fysisk aktive under behandlingen. Når energien ikke slog til, foretrak nogle børn at være fysisk aktive alene sammen med en professionel. De børn, der var fysisk aktive under indlæggelsen, fortsatte med at være aktive efter behandlingen, mens forældrene fortsat søgte vejledning om passende aktivitetsniveauer.

Konklusion: Børnekræftoverlevere og deres forældre havde gavn af interventionen, som også gav støtte til at forblive fysisk aktive efter endt behandling. Dette var særligt tydeligt for deltagere med leukæmi.

Betydning: Sundhedsprofessionelle bør støtte børn med kræft i at være fysisk aktive under indlæggelse. Det er afgørende at integrere både sociale og fysiske elementer i plejeplanen og være opmærksom på individuelle præferencer for at forbedre børnenes fysiske og sociale trivsel både under og efter behandlingen.

Abstract – Resumé

Baggrund: Børn med kræft oplever nedsat kondition og fysisk funktion under og efter behandling, hvilket begrænser deres muligheder for at deltage i sociale aktiviteter såsom sport, fritidsaktiviteter og skole.

Formålet med studiet var at undersøge effekten af et klassekammerat-støttet, kontrolleret og superviseret fysisk aktivitetsprogram under indlæggelse på at bevare kondition og fysisk funktion fra diagnosetidspunktet hos børn med kræft.

Metoder: Nationalt, ikke-randomiseret kontrolleret forsøg med skolebørn i alderen 6–18 år ved diagnosen, som modtog kemoterapi og/eller strålebehandling.

Vi inkluderede 120 ud af 128 mulige patienter (94 %) i interventionsgruppen (62,5 % drenge, 11,2 ± 3,1 år) fra Østdanmark og 58 patienter i kontrolgruppen (57 % drenge, 11,0 ± 3,2 år) fra Vestdanmark. Otte børn fra kontrolgruppen trak sig fra deltagelse. Grupperne var sammenlignelige i forhold til antropometri og kræftdiagnoser (p > 0,05).

Interventionen bestod af:
(i) superviseret fysisk aktivitet på hospitalet fra diagnosen og gennem hele den intensive behandling,
(ii) en 90-minutters undervisningssession om kræft og behandling i barnets skoleklasse, og
(iii) udpegning af to klassekammerater som ambassadører, der på skift støttede barnets fysiske træning i dagtimerne.

Det primære outcome var kondition (VO₂peak, mL/min/kg) seks måneder efter diagnosen (justeret for køn, alder og diagnose).

Sekundære outcomes var sit-to-stand, timed-up-and-go, håndgrebsstyrke og balancetest.

Resultater: Ambassadører blev udpeget for alle, og der blev gennemført 2542 individuelle og 621 gruppetræningssessioner. VO₂peak faldt over tid i kontrolgruppen (−0,17 [95 % CI −0,32 til −0,02] pr. uge, p = 0,02), men ikke i interventionsgruppen (p = 0,14). Seks måneder efter diagnosen var VO₂peak højere i interventionsgruppen (29,6 ± 5,6 mL/kg/min) end i kontrolgruppen (22,1 ± 5,6 mL/kg/min) (p = 0,01). Interventionsgruppen havde også bedre fysisk funktion ved 3 og 6 måneder (p < 0.0001).

Konklusion: Klassekammerat-støttet, superviseret fysisk aktivitet under indlæggelse er sikkert og gennemførligt for børn med kræft under behandlingen. Resultaterne tyder desuden på, at interventionen kan reducere forringelsen af kondition hos børn med kræft i løbet af behandlingen.

Registrering af forsøget: Studiet blev prospektivt registreret den 11. januar 2013.
ClinicalTrials.gov: NCT01772849 og NCT01772862.

Nøgleord: Børnekræft, Fysisk aktivitet, Kondition