I maj 2022 fik Alberte på 10 år konstateret leukæmi
Hun havde gennem en længere periode været træt, trist og grå, vi havde været hos lægen flere gange men hver gang fik vi beskeden “virus”.
Forklaringen var at efter to år med corona nedlukning så var alle lidt ekstra sensitive overfor virus.
Den 17. maj tog jeg igen Alberte til læge, hun sov nu flere timer hver dag og hun var bare ikke sig selv, jeg troede hun manglede jern og havde forsøgt at optimere hendes kost og hjælpe hende til at være lidt mere aktiv, men intet virkede, lægen lavede et lille prik i Albertes finger som skulle tjekke infektionstal og blodprocent.
Da lægen kom tilbage med svar var hun meget alvorlig, maskinen kunne slet ikke måle Albertes blodprocent, så lav var den.
Vi blev sendt videre til børneafdelingen på Nordsjællands Hospital, for flere prøver, laboranten måtte stikke Alberte 5 gange for at få nok blod ud til div prøver, efter kort tid kom der fem læger ind, alle Albertes tal var rigtig dårlige og de frygtede at det var leukæmi – kræft i blodet, lige meget hvad, så var det meget alvorligt. Vi røg derefter akut på Rigshospitalet og dagen efter startede Alberte i kemobehandling og fik de første tre blodtransfusioner.
De næste måneder gik med meget kemo, voldsomme bivirkninger og Alberte var stort set indlagt hele tiden det første halve år.
Alberte fik tidligt i forløbet diabetes af behandlingen, hun blev indlagt med et blodsukker på 40 (!) Hendes krop gik i ketose og hun mistede en masse muskelmasse, efter kort tid fik hun nervebetændelse og mistede sine reflekser. Alberte endte derfor i en kørestol, vi måtte bære hende på wc og når hun skulle ned på vægten og vejen. På meget kort tid gik Alberte fra at være en aktiv pige, til et barn der intet kunne selv, Alberte blev bange for at gå selv, de gang hun forsøgte faldt hun, og fik ofte ikke taget fra, så hun slog sig rigtig meget, hun kunne ikke længere komme ind på sit eget værelse derhjemme da det lå på vores første sal og hun kunne ikke klare trapperne. Så hun måtte sove i stuen og have nogle ting med ned. Der udover måtte vi installere en bruser i stueetagen så hun kunne komme i bad.
Alberte sad i kørestol i otte måneder, hun har gået til fysioterapi og haft en personlig træner.
Hun arbejder virkelig for at komme tilbage til det hun kunne før, men det er hårdt og til tider øv, når kroppen ikke vil.
Nu er hun i vedligeholdelsesbehandling og har 11 mdr tilbage før hun er færdig med kemoterapien, bivirkningerne er mindre og hun er ikke indlagt så ofte som før.
Nu hvor vi er mere hjemme er det vores eget ansvar, at aktivere Alberte og holde hende i gang, så hendes krop kan blive ved med at blive stærkere. Derfor er både hun og vi meget glade for at deltage i Sport ‘n’ Charitys program, det at have videoer og udstyr hjemme motiverer Alberte til at udfordre sig selv og prøve nye ting. Samtidig er det sjovt for hende at træne med hendes søskende med udstyret hvor de laver forhindringsbaner rundt i huset. Alberte kan træne selv, da hun kan se øvelserne online.
Vi oplever at Albertes balance er blevet markant bedre og hun er længere om at blive træt i benene, Alberte kan nu hoppe på trampolin og cykle igen.
Kærlig hilsen
Kirstine – mor til Alberte
