Skip links

Pelle Emils historie

Pelles lunger kollapsede i februar 2023 ifbm en anæstesi, og han lå i respirator i 13 dage og på intensiv i 3 uger.

På den ”korte” tid mistede han hans muskelmasse så hurtigt, at han ikke længere havde gangfunktion.

Det har været svært at genoptræne ham, da han i forvejen ikke var stærk motorisk. I månederne efter fik Pelle konstateret en svær immundefekt og efterfølgende lymfekræft og har derfor været indlagt i mange måneder.

Ved et tilfælde faldt jeg over Sport ’n’ Charity, som havde fokus på den motoriske genoptræning og vedligehold under sygdomsforløbet. Et område der er overladt meget til os forældre. De tilbød nogle redskaber som kunne leges ind i hans hver dag og på den måde genoptræne ham mere specifikt, der hvor han havde størst udfordringer, men stadigvæk gennem leg.

Derudover har det været mere motiverende idet begge hans søskende kunne være sammen med ham i legen.

På ganske kort tid, hvor Pelle har brugt redskaberne, så har det allerede haft en positiv påvirkning på hans udviklingskurve.

Han er begyndt at løbe med en smule svævefase og kan nu stå på ét ben i kort tid. Han udfordrer hans balance flere steder både indendørs og udendørs nu, som han ikke har gjort før. Jeg tror på at de redskaber han har fået, har givet ham selvtillid til at lykkedes.

For at give et eksempel, så har balance altid været svært for Pelle. Men fordi de redskaber der følger med, kan give balance udfordring uden der er højde på, så har han lykkedes, fordi han ikke ”falder ned”. Det er en enorm styrke.

Jeg håber Sport ’n’ Charity når ud til flere. Og der er ingen tvivl om, at tasken følger med os i de længere indlæggelser samt i hjemmet.”

 

 

Kærlig hilsen
Mor til Pelle Emil
Mathilde Madeleine Larsen