Skip links

Leander – på lige fod med andre børn

Leander har været med fra starten (marts 2023), og her følger en opdatering

Leander har gået til genoptræning i den kommunale træningsenhed, i lige så lang tid. Han er nu blevet testet igen, og vi kan tydeligt se fremgang. Det betyder bl.a at han har fået større udholdenhed, det at holde på en blyant og skrive 3 bogstaver, var før udfordrende da vi startede, fordi hans muskler blev udtrættet, det at tage strømper på var en helt uoverskuelig opgave, og lyne sin lynlås.

>> Læs historien om Leander her

I går fik vi resultatet, og det vi ser med al tydelighed er at han nu er blevet mere selvhjulpen, at han kan klare at skrive flere bogstaver af gangen, inden han udtrættes, og at han deltager mere aktivt i skoledagen.

Men det som er ekstra vildt er faktisk at han nu har overskud til at deltage i et aktivt klubliv på lige fod med andre børn. Han er 7 år, og netop startet til badminton, han holder hovedet højt og nyder opvarmningen, når han bliver udfordret har han mere tålmodighed end ellers, men vigtigst af alt han indgår i det sociale fællesskab på lige fod – det havde ikke været det samme uden Sport ‘n’ Charity.

Vil du støtte børn som Leander, så skynd jer at meld jer ind i foreningen – det betyder så meget for Leander og alle andre børn der er igennem et opslidende kræftforløb.

Kærlig hilsen
Malene – Leanders mor