Skip links

Leanders historie

I 2016, da vores søn var 7 mdr. gammel, blev vi indlagt på Rigshospitalet, med hvad vi troede var en infektion et sted i kroppen, han ikke kunne få bugt med.

Det skulle vise sig at være langt værre, da han først blev scannet.

Det viste sig at Leander havde Langerhans Celle Histiocytose Multiorgan. Det var en diagnose som kom rigtig meget bag på os, og vi blev rystet, men samtidig også glade for at vi nu havde en diagnose.

Han skulle behandles med forskellige typer af kemoterapi, og hvad vi troede var ½ års behandlingsforløb, har indtil nu vist sig at vare i over 7 år.

Vi har oplevet så mange indlæggelser pga feber at jeg ikke længere har tal på dem, han har mistet sit hår, han har taget virkelig meget på i vægt. Pga den medicin har fået, og ikke mindst så har vi som forældre stået mere end en gang og troede at det var vores tur til at sige farvel til vores barn. Vi har været splittet som familie, hvilket hans søskende har lidt særligt under.

Til vores held har Leander fået muligheden for at være med i Sport ‘n’ Charitys træningsforløb.

Her har han fået muligheden for at få en træningstaske med udstyr – så vi kan træne derhjemme, både Leander alene, men i særdeleshed sammen med sine søstre. De er hans største heppere og motivatorer, men det vigtigste, hans bedste træningspartnere.

Han har fået sin egen træningsbluse med navn og nummer på (han har selv valgt farve, og nummer), han er blevet en del af et fællesskab, og vi som forældre har fundet et sted vi kan blive understøttet i Leanders udvikling.

Nu kan I som læsere sidde derude og tænke, men hvad batter det?

Leander kan nu deltage i idræt, og ønsker at være med, han er blevet endnu bedre til at cykle, og han har fået gejst til at udfordre sig selv, både med at svømme, håndbold, badminton, tennis. Hvis man spørger ham, så bliver han vist i fjernsynet en dag. Jeg håber I vil være med til at dele vores lille historie, så andre syge børn kan blive “fundet”, og få muligheden for at få deres egen træningstaske, og blive stærkere idag, end de var i går.

Kærlig hilsen
Malene – mor til Leander