Skip links

Bastian bliver aldrig voksen og måske når han ikke engang at holde sin 10 års fødselsdag.

Historien om Bastian

Bastian er en dreng på 7 snart 8 år som fik konstateret en uhelbredelig hjernetumor for 1 1/2 år siden.
Det har været og er et hårdt forløb, fra at have ligget lammet på voksen intensiv i respirator, til at være en næsten almindelig og velfungerende dreng igen, ved hjælp af fysioterapeut og hans egen stærke vilje til ville opnå mange af de ting han kunne før.

Og storebror var med til at få ham til at gå igen.

Han har dog ikke den samme fysiske funktion som inden han blev syg og Bastian er ramt på korttidshukommelsen.

Bastian har været igennem mange ting som børn ikke skal opleve. Flere operationer, den hårdeste kemo man kan give et barn, 6 ugers strålebehandling i Århus og nu livsforlængende kemo i håb om at bremse farten på tumoren. Dog vel vidende om at Bastian aldrig bliver vokse og måske heller ikke engang når sin 10 års fødselsdag. Som han hans bror lige har haft.

Så vi prøver at nyde den tid vi har samt prøve at leve et normalt liv med opdragelse osv.

Men det kan være svært når man ved døden står og venter på at banke på.

Fortalt af Kristina, mor til Bastian